|
TRIGGEREFFEKTEN
En mishandlet kvinde bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. Hun hævder at blive forfulgt, og pludselig forsvinder hun sporløst.
Hendes kvindelige psykiater forsøger at efterforske sagen, og snart bliver hun hvirvlet ind i en labyrint af angst, vold og paranoia…
Mødet med en ny patient udvikler sig til et sandt mareridt for psykiateren Ellen Roth. Patienten fremtræder yderst usoigneret, har tilsyneladende været udsat for brutal mishandling og hævder, at hun bliver forfulgt.
Kort efter indlæggelsen forsvinder kvinden sporløst under mystiske omstændigheder, og da Ellen begynder at bore i sagen, bliver hun selv et mål for den ukendte forfølger. Han tvinger hende til en makaber leg – med Ellens og patientens liv som indsats.
Nu begynder en fortvivlet kamp for Ellen, og hun har ingen, hun kan stole på. Hvem er forfølgeren, der tilsyneladende ved alt om hende? Og hvad går den nye patiens hemmelighed ud på? Dybere og dybere trænger Ellen ind i en labyrint af angst, vold og paranoia. Og tiden løber …
”Med Triggereffekten har forfatteren Wulf Dorn begået en førsteklasses debutthriller. Dorn drejer spændingsmomentet til det yderste…” - Bettina Schwoch, Associated Press
”Som en Stephen King roman, filmatiseret af David Lynch.” - Thomas Thiemeyer
Wulf Dorn, født 1969, i Tyskland, er det seneste skud på stammen af forfattere der spås en stor fremtid. Han har siden sit tolvte år skrevet, og fået udgivet adskillige historier i forskellige tidsskrifter, alle med mystik og horror som emne. Med sin debut roman "Triggereffekten", har han begået en fantastisk thriller, der allerede nu sætter ham i bås som en forfatter der er værd at holde øje med. Siden 1994 har Wulf Dorn arbejdet på en psykriatisk klinik med at rehabilitere patienter, og har derved opnået et indgående kendskab til den menneskelige psyke.
Wulf Dorn bor med sin kone og en lykkekat nær Ulm i det sydlige Tyskland.
OT: TRIGGER
ISBN 978-87-645-0469-9
Bogtype: Softback
Udgivelsesdato: 19-02-2011


Lydboog
Indlæser: Paul Becker
Antal medier: 9 CD'er, Spilletid: 614 minutter

|